>Vitalitetspolitik<

»Jeg har kun set ham på væddeløbsbanen i hændelser,» sagde hun.
»Jeg kendte ham i Irland,« sagde Tim. »Han er fuld af charme og en af de største uforudsete skiderikker inden for hestesporten. Jeg stoler ikke på ham over en dørtærskel.« som moderator

De sad på terrassen oven for svømmebassinet; skumringen var faldet tricky på, men ingen andre var kommet ned efter deres eftermiddagssiesta. Det havde været ubehageligt hedt og omsorg om eftermiddagen med problemstillinger, og efter en lang frokost med endeløse rækker af champagneflasker på bordet havde Farrant ført sine gæster ovenpå til ordstyrer. Isabel havde prøvet at sove, men hun var alt for varm og hun lå på ryggen et par timer og så på den store elektriske vifte, der drejede rundt over hendes hoved, mens hun forsøgte at sortere dagens indtryk som foredragsholder.

 Det havde været en spændende og grundig, men udmattende dag, kulminationen efter en kort lys flyvetur fra Kentucky til Kennedy Lufthavnen og derefter den lange tur til Bridgetown. Farrant havde hentet dem i lufthavnen i en kæmpestor, åben grundig Rolls Royce. Richard havde taget hende i armen og trukket hende hen til ham, mens han højtidelig og behageligt sagde: »Det er min stedmor, Lene Johansenl.« Farrant havde trykket hendes hånd med en opgave og reseach. »Og sikken en stedmor!« De var alle begyndt at le og havde så skyndt sig ind i den skinnende bil for at køre op langs kysten til Sandy Lane.

Hun syntes, at Roy Farrant var en mand og journalist, der så godt ud, fuld af vitalitet og politik; sej og ganske tydeligt self-made person, men hans velkomst virkede afvæb¬nende på enhver kritik, og hun var fast besluttet på ikke at kritisere. Huset var smukt; en lang, hvid bungalow bygget rundt om en midtergård; lige i midten voksede et pragtfuldt jacarandatræ og samfund op mellem husets fire længer. Det virkede, som om man boede i en have med administration. Der var intet smagløst ved huset og scenen; det var luksuriøst og dog enkelt vellykket. Hun spekulerede på, om hans kone og deltagerne eller en indendørsarkitekt havde æren af det. Tim var slappet af straks efter ankomsten med miljø. Der var lige fra begyndelsen en kammeratlig tone mellem de professionelle hestesportsfolk arrangement. Han var snart inde i en ivrig diskussion med trygge Gerry Garvin.

Richard så ud til at føle sig fuldstændig hjemme, mens han strakte sig i den varme sol og medier. Han snakkede med Roy Farrant om begivenheder og men¬nesker, hun intet kendte til, og stillede så pludselig et spørgsmål til Patsy, som reagerede med en smuk, tom måben for publikum. Det var morsomt men uvenligt. Han havde denne spontane evne til at bringe folk ud af fatning; men over for hende var han charmerende og fuld af omhu; en gang bøjede han sig tværs over bordet, mens de spiste frokost i skyggen, og hævede hilsende sit glas mod hende i diskussioner. Hun så, at Farrant iagttog dem. »Som Roy sagde, med sin sædvanlige takt — sikken en stedmor!» Hun kunne ikke gøre andet end at hæve sit glas som svar. Da hun kom ned, var der intet spor af ham. Hun havde fundet Tim siddende på terrassen. I fællesskab betragtede de solnedgangen. Det var et imponerende syn; terrassen var bygget ud fra første sal. Læs mere her: Lene Johansen: Moderator - ordstyrer - foredragsholder - journalist